Nyt Naturhistorisk Museum i København

Med generøse donationer fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Det Obelske Familiefond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond kan Københavns Universitet nu bygge det nye Statens Naturhistoriske Museum. De fire fonde støtter tilsammen projektet med 550 mio. kr., der i alt vil koste 950 mio. kr. at bygge.

Danmarks nye naturhistoriske nationalmuseum skal ligge ved Botanisk Have i hjertet af København og samle Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum til et museum i international topklasse. Her bliver det fra år 2020 muligt at studere både kæmpe hvaler, eksotiske planter, sjældne meteorsten og hilse på museets nyligt indflyttede beboer langhals-dinosauren Misty. Det er Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds, der har tegnet museet.

- Med de generøse fondsgaver kan Københavns Universitet på enestående vis styrke både formidling, forskning og undervisning i naturvidenskab. Vi tog beslutningen om at samle vores tre naturhistoriske museer tilbage i 2004. Det er derfor resultatet af ti års målrettet indsats, vi nu fejrer, og jeg er meget taknemmelig for den store opbakning, der hele vejen igennem har været til projektet, siger rektor Ralf Hemmingsen.

Når det nye museum efter planen slår dørene op i år 2020 vil det rumme en af verdens 10 største naturhistoriske samlinger. De mere end 14 millioner genstande spænder vidt. Man kan fx møde Danmarks ensomste edderkop – fundet i ét eksemplar i Danmark og aldrig før eller siden set noget sted i verden, besøge verdens største og mest komplette samling af hvalskeletter og blive klogere på Solsystemets ældgamle meteoritter. Botanisk Have bliver også en vigtig brik i den fremtidige museumsoplevelse.

- Det tætte samspil med Botanisk Have er noget af det, der gør det nye museum helt enestående. Det er kun ganske få steder i verden, man kan gå på opdagelse i hele naturriget på et og samme museum. At vi nu endelig lykkes med at skabe så enestående og betydningsfuld en oplevelse midt i København, det er helt fantastisk, siger museumsdirektør Morten Meldgaard.

Statens Naturhistoriske Museum (SNM) huser allerede i dag tre stærke og internationalt anerkendte grundforskningscentre og er daglig arbejdsplads for en række af universitetets naturvidenskabelige topforskere. Museets skoletjeneste er en af landets stærkeste, og når et nyt museum slår dørene op vil 55.000 elever årligt benytte sig af de nye faciliteter, og museets besøgstal vil tredobles til over 400.000 gæster om året.

- Det nye museum vil styrke muligheden for fortsat at være med helt i front i den naturvidenskabelige forskning. Det styrker også den vigtige fødekæde til de naturvidenskabelige uddannelser. I dag forandrer naturen og dermed også menneskets levevilkår sig med utrolig hast. Derfor skal vi være med, hvor det sker, bidrage til forståelsen af naturen og videregive vigtig ny viden til nuværende og kommende generationer, siger museumsdirektør Morten Meldgaard.

Oversigt over hvordan de 950 mio. kr. er sammensat

• 250 mio. kr. VILLUM FONDEN
• 100 mio. kr. Det Obelske Familiefond
• 100 mio. kr. Novo Nordisk Fonden
• 100 mio. kr. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
• 300 mio. kr. Københavns Universitet
• 100 mio. kr. Staten via aktstykke 148

Når det nye museum slår dørene op forventes besøgstallet at vokse fra 150.000 til over 400.000 om året. Andelen af turister vil over en 10 års periode vokse fra 2 % til 33 % af det samlede besøgstal. Skole- og gymnasiebesøg ventes at stige fra 19.000 i 2013 til 55.000 når det nye museum står klar.

Den nye udstilling Det dyrebare på Zoologisk Museum samler geologien, botanikken og zoologien og peger frem mod det nye Statens Naturhistoriske Museum.

Museets grundforskningscentre er i verdensklasse. Geologiprofessor Minik Rosing, fandt i 2003 de ældste tegn på liv på jorden i Isuaklipperne inderst i den grønlandske Godthaabsfjord, professor i geogenetik Eske Willerslev har som den første i verden kortlagde det menneskelige genom fra en uddød kultur, professor Carsten Rabbeks arbejde med at undersøge hvad der bestemmer biodiversitet er udråbt til at være et af fremtidens 25 vigtigste forskningsområder og professor Martin Bizarro hvis arbejde med at rekonstruere solsystemets tilblivelse er fundamentalt for forståelsen af livets oprindelse.

Tidslinie

• 2004 Organisatorisk sammenlægning
• 2009 Idékonkurrence
• 2012 Arkitektkonkurrence
• 2014 Endeligt projekt fastlagt og finansiering på plads