Havet er skønt – Et godt havmiljø kræver en synlig og visionær politik

Modtager:
Cathrine Pedersen Schirmer
Bevilliget
8.100.000 DKK
År
2019

Projektbeskrivelse

Havmiljøet har som tema kun haft en meget ringe bevågenhed i det danske civilsamfund – og som en konsekvens deraf også i det nationale politiske system.

Civilsamfundets ressourcer har af mange grunde haft større fokus på andre natur- og miljøudfordringer. Danmarks Naturfredningsforening deltager som eneste danske NGO i en række interregionale råd og komiteer med fokus på havmiljøet. Men af bemandings- og ressourcemæssige årsager kan de sjældent prioritere at deltage.

Med projektet vil Danmarks Naturfredningsforening derfor styrke og opprioritere sin indsats for en ambitiøs dansk politik for det danske havmiljø – fx ift. de regionale og internationale aftaler, der i de kommende år skal revideres.

Projektet vil bruge kampagner og dialog til at øge befolkningens kendskab til dagsordenen samt øge viden og kendskab hos Danmarks Naturfredningsforening. Denne øgede indsigt og aktivitet fra civilsamfundets side skal bidrage væsentligt til at ændre den danske adfærd på havmiljøområdet.