Ny forskning finder ’Vejen til hverdagslivet’ for psykisk sårbare

Flere og flere danskere mistrives i en grad, der gør det svært for dem at leve det hverdagsliv, de gerne vil. Ny banebrydende forskning viser, at brugen af frivillig peer-støtte har en mærkbar effekt for de psykisk sårbare.

Mange psykisk sårbare mennesker oplever ensomhed og en følelse af at være gået i stå, som en stor del af årsagen til, at dagligdagen ikke fungerer. VELUX FONDEN har finansieret forskningsprojektet ”Vejen til hverdagslivet”, der har dokumenteret den positive betydning af at bruge frivillige, der selv har erfaringer med kriser og psykisk sårbarhed.

Hvis man både har sårbarheder at håndtere og samtidig har været gennem en svær periode, så kan det være rigtig svært at komme tilbage til en god hverdag.

Men hvordan får man styrken til at kaste sig ud i det? Her er konklusionen klar. Når mennesker med psykiske udfordringer bliver mødt af peers, andre der selv har haft psykisk sygdom tæt inde på livet, så kommer de sig hurtigere og bedre:

     - Resultaterne fra forskningsprojektet er vigtige, fordi vi har fået et godt svar på, hvordan man med succes kan skabe fællesskaber til gavn for psykisk sårbare mennesker, som får en bedre hverdag. Mit håb er samtidig, at metoden med brug af peers vil føre til et langsigtet og konstruktivt samarbejde mellem kommuner og civilsamfund, siger programchef Vibeke Lybecker fra VELUX FONDEN.

Netop brobygningen mellem civilsamfund og kommuner er vigtig. For det er i civilsamfundet, at livet leves og relationer dannes. Civile fællesskaber er derfor den bæredygtige vej, hvis vi skal hindre, at det store antal borgere med psykisk mistrivsel udvikler mere alvorlige og behandlingskrævende psykiske lidelser.

Forskningsprojektet 'Vejen til hverdagslivet' dokumenterer, at lokale frivillige peers, der selv kender til psykisk sårbarhed, har afgørende betydning for, at færre oplever dårlig trivsel og nedsat funktionsniveau i deres hverdag.

Forskerne bag projektet er ikke i tvivl om, at den måde at arbejde med psykisk sårbare bør indføres i socialpsykiatrien i Danmark:

     - Hvis vi sætter effekten af gruppeforløbet i relation til forløbets varighed og omfang, er det vores vurdering, at ’Vejen til hverdagslivet’ har en væsentlig og hurtig effekt. Forskningsresultaterne skal ydermere ses i lyset af, at effekten er skabt for mennesker, som har betydelige psykiske og sociale udfordringer, og det øger kun værdien af effekten, siger Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d., der har ledet forskningsindsatsen hos CORE.

I løbet af de 10 uger gruppeforløbet varede, fik deltagerne et frirum, hvor de kunne blive klogere på, hvad der var vigtigt for den enkelte, og hvor de kunne blive inspireret af andre, som stod - eller havde stået - i noget af det samme. Tryghed og det at mødes i øjenhøjde med peers, der selv kender til psykisk sygdom, har vist sig at være den rigtige vej til i højere grad at leve en meningsfuld og selvstændig tilværelse. 

Dokumenteret effekt

Selve forskningsprojektet er lykkedes med at metodeudvikle, gennemføre og dokumentere effekten af en civilsamfundsbaseret tidlig peerindsats samt i projektperioden at styrke brobygningen mellem kommuner og civilsamfund. De kvalitative undersøgelser viser også, at ’Vejen til hverdagslivet’ skaber de forandringer, som er væsentlige for mental sundhed og recovery, ligesom de frivillige føler sig trygge i rollen som peergruppeledere.