Ansvarlighed og transparens i højsædet! Som fonde skal vi udfylde vores rolle - at støtte almennyttige projekter - i civilsamfundet på mønsterværdig vis.
Det stiller krav til at handle ansvarligt internt hos fondene og til at være transparente i dialogen med omverdenen. Med bevillingerne tilstræber vi at støtte de bedste ansøgere og projekter.
Dette sker ved at tage aktivt del i aktuelle samfundsrelaterede dagsordner, ved at være tilgængelige og ved altid at arbejde for at få sat et positivt og mærkbart aftryk. Et aftryk, som gør en forskel i samarbejdet med den enkelte bevillingsmodtager og for samfundet som helhed.
Vi mærker tydeligt, at interessen for fonde generelt i samfundet er øget. I fondenes daglige virke oplever vi det på antallet af ansøgere og en øget opmærksomhed om vores virke.
God fondsledelse
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN tilstræber at følge 'Anbefalingerne for god Fondsledelse’ på lige fod med de erhvervsdrivende fonde.