Museumsprojekter sætter spot på modeller, miljøhistorie og medborgerskab
Museumsprogrammet er udviklet i samarbejde med danske museer. Det er ottende gang, at VELUX FONDEN uddeler bevillinger under programmet. Siden 2015 er der blevet uddelt mere end 129 mio. kr. til i alt 28 projekter overalt i Danmark.
Fonden modtog i alt 17 interessetilkendegivelser fra danske museer og universiteter på museumsprogrammets åbne opslag i 2021. Heraf blev seks projektforslag inviteret til at udarbejde en fuld ansøgning og fik bevilget projektmodningsmidler på op til kr. 100.000.
Hvordan ophæver man skellet mellem natur- og kulturhistorie og formidler en bys historie med afsæt i den omkringliggende naturs perspektiver? Hvordan håndterede Danmark resocialiseringen og demokratiseringen efter 2. Verdenskrig, og kan vi lære noget af det ift. aktuelle problemstillinger om afradikalisering og medborgerskab? Hvilken betydning har museers brug af fysiske modeller af ting for at skabe og formidle viden?
Det er de overordnede spørgsmål i de tre projekter, som VELUX FONDEN nu giver bevillinger til under fondens museumsprogram. Programmet støtter samarbejde på tværs af museer og universiteter om realisering af originale integrerede forsknings- og formidlingsprojekter.
Oplyst, inkluderende og bæredygtigtDe tre projekter involverer en lang række museer i Jylland og København og fem universiteter.
”Årets bevillinger vidner om, at både store og mindre museer i store og mindre byer i samarbejde med universiteterne kan præstere forskning og formidling på højt niveau. Museerne spiller en vigtig rolle i at dele ny forskning og viden med befolkningen overalt i landet og kan skabe engagement, oplevelser og samtaler om vores fortid, nutid og fremtid. De tre museumsprojekter afspejler på vidt forskellig tematisk vis VELUX FONDENs vision om at fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag,” siger Henrik Tronier, der er programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige program.
De tre projekter får hver en bevilling på 4,7 mio. kr.
Efterkrig gør klogFælles for projekterne er skæringspunktet mellem forskning og museal formidling og fokus på medinddragelse.
På Sydvestjyske Museer i Esbjerg Kommune skal de dykke ned i efterkrigstidens Danmark i projektet ’De udstødte, de uvelkomne og de beundrede. Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950’:
”Krig medfører afsavn og lidelser, men kan også være katalysator for nye samfundsidealer. Vi undersøger de blomstrende politiske ideer om demokrati og velfærd i Danmark omkring 1945 ved bl.a. at undersøge behandlingen af modstandsfolkene efter krigen. Hvad lå der fx bag, når en konstruktørelev, der havde siddet i tysk tugthus for sabotage, fik tøjhjælp og skolepenge, og hvad var de videre implikationer af den form for socialhjælp? Dét glæder vi os til at udforske,” siger projektleder, ph.d. Henrik Lundtofte fra Sydvestjyske Museer og fortæller, at det er projektets mål at levendegøre en fase i historien, hvor de helt store spørgsmål om et samfunds indretning og sammenhængskraft lå åbne, og hvor idealerne straks blev tryktestet.
På De Kulturhistoriske Museer i Holstebro skal projektet ’Velkommen til det mangeartede museum’ i anledning af byens 750 års jubilæum formidle byens fortid og nutid i en udstilling om dyrene, åen og vadestedets byhistorier.
På Nationalmuseet går projektet ’Modellens Kraft’ i en mere teoretisk retning ved at udforske fysiske modellers kraft til at overføre og formidle viden og udvikle et nyt samskabende format for museumsformidling.
- Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950
Projektpartnere er Sydvestjyske Museer, Vardemuseerne, Viborg Museum og Danish Centre for Welfare Studies, SDU. Aarhus Universitet/DPU, Aarhus Universitets danmarkshistorien.dk, Nationalmuseets Vores Tid og Esbjerg Kommunes Skoletjeneste, Myrthue, deltager i dele af projektet.
V. arkivleder Henrik Lundtofte
Bevilling: 4.694.130 kr.
Blev håndteringen af udstødte kollaboratører, uvelkomne tyske flygtninge og beundrede modstandsfolk en døråbner for velfærd og demokrati? Det er et kernespørgsmål i dette tværinstitutionelle projekt om resocialisering og demokratisering i Danmark efter 2. Verdenskrig.
Projektet undersøger, hvordan myndighederne rustede 60.000 flygtningebørn til en fremtid i et demokratisk Tyskland, hvad der blev gjort for at afnazificere danske SS-og Hipofolk, og om de mange unge modstandsfolk blev hjulpet tilbage til fredstidssamfundet. Således giver projektet med empiribaseret forskning og alsidig formidling perspektiv på højaktuelle problemstillinger om afradikalisering og medborgerskab.
Projektet er organiseret som et tværfagligt samarbejde mellem tre museer (Nationalmuseet, Moesgaard Museum og Steno Museet) og tre forskningsinstitutioner (Aarhus Universitet, Det Kongelige Akademi og IT-Universitetet i København).
V. forskningsprofessor Morten Nielsen
Bevilling: 4.699.998 kr.
Både på og uden for museerne bruges fysiske modeller til at skabe og formidle viden på en umiddelbart tilgængelig måde. Trods deres store udbredelse ved vi imid¬lertid meget lidt om, hvad modeller gør: Hvilken betydning har modeller? Og for hvem har de betydning?
Formålet med forsknings- og formidlingsprojektet ”Modellens Kraft’” er at producere ny viden om fysiske modeller og at bruge denne viden til at udvikle et nyt samskabende format for museumsformidling. Samlingsstudier og ny etnografisk og historisk viden om fremstilling, brug og betydning af fire former for fysiske modeller - legetøj, fartøjer, bygninger og robotter - danner udgangspunkt for udvikling af formidlingsformatet.
Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem De Kulturhistoriske Museer i Holstebros arkæologer, historikere og antropologer samt forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet.
V. museumsdirektør Ingeborg Svennevig
Bevilling: 4.667.250 kr.
Hvad kan vi lære om vores bys kulturhistorie ved at flytte fokus fra menneskenes liv til åen, vadestedet og dyrenes liv? De Kulturhistoriske Museer i Holstebro vil udforske og virkeliggøre en idé, som vi kalder det mangeartede museum.
Vi vil udvikle en udstilling om dyrene, åen og vadestedets byhistorier i anledning af Holstebros 750 års jubilæum. Målet er at skabe en engagerende fortælling om byens fortid og nutid og samtidig åbne for en dialog med borgerne om fremtidens Holstebro for mennesker og andre arter.
Det mangeartede museum er et museum, hvis historiefortælling overskrider skellet mellem natur- og kulturhistorie, idet både mennesker, dyr, planter og andre livsformer kan betragtes som historiske aktører.
